Chief Development Officer

Er du klar til at tage ansvar for produktudviklingen i en innovativ, international vækstvirksomhed? Er du en visionær leder, som er klar til at tage ansvar for SwipBox' produktudvikling og sætte kursen mod fremtidens løsninger? Så er det præcis dig, vi leder efter som CDO/udviklingsdirektør til SwipBox i Sønderborg.

Som CDO hos SwipBox bliver du en central drivkraft i at udvikle SwipBox’ produktportefølje og sikre levering af innovative løsninger, der matcher kundernes behov og understøtter virksomhedens forretningsmål. Som CDO er du en del af SwipBox’ lederteam og refererer til CEO.

Du bliver desuden ansvarlig for at udvikle og implementere SwipBox' produktstrategi. Du, og dit team på 6-8 medarbejdere, vil samarbejde tæt med virksomhedens CTO og Tech-afdeling, der er baseret i Pakistan, samt med resten af lederteamet for at sikre, at SwipBox’ teknologiske førerposition i markedet bevares og udbygges.

Du vil:

  • Udarbejde produkt-roadmaps og vælge teknologiske løsninger, der balancerer kundekrav og forretningsstrategi
  • Drive innovation ved at identificere markedsbehov og transformere dem til langsigtede strategier, der skaber værdi for både kunder og virksomheden
  • Lede tværorganisatoriske udviklingsprojekter fra konceptudvikling til implementering, med fokus på samarbejde, struktur og time-to-market
  • Arbejde tæt sammen med de tekniske teams og internationale partnere for at sikre en koordineret indsats på tværs af hardware-, software- og UX-udvikling
  • Være en del af virksomhedens lederteam og dermed bidrage til den overordnede ledelse af virksomheden

Rollen indebærer 20-30 rejsedage om året til Kina og Pakistan samt til mange af deres kunder, hvoraf hovedparten er i Europa.

Om dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som ingeniør eller en tilsvarende teknisk uddannelse, kombineret med solid erfaring fra produktudvikling og ledelse.

Du er desuden en nysgerrig og resultatorienteret leder, der drives af at opnå ambitiøse mål og fremme samarbejde og innovation i dit team.

Det forventes at du:

  • Har solid erfaring med produktudvikling, herunder samspillet mellem hardware, software og UX
  • Er i stand til at identificere og implementere innovative løsninger, der går videre end specifikke kundebehov og skaber unikke markedsfordele
  • Har erfaring med ledelse af tværfaglige teams og komplekse projekter
  • Er agil og forandringsparat og kan udvikle og optimere struktur og processer i en vækstorganisation
  • Har kendskab til mekanisk design, elektronik, softwareudvikling og UX
  • Har et internationalt mindset og erfaring med at samarbejde med kunder og forstå deres behov og omsætte dem til produktstrategier
  • Kommunikerer flydende på engelsk og har et godt kendskab til dansk, kan du også tale tysk, vil det være en bonus
  • Er en holdspiller, der har fokus på kollektiv succes og sætter teamet før dig selv


Ansøgning

Søg stillingen ved at klikke på knappen nedenfor. Randstad varetager rekrutteringsprocessen for SwipBox. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. Send derfor gerne din ansøgning så hurtigt som muligt, hvis du vil med på holdet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Martin Pagh.

Martin Pagh
Telefon: +45 92 92 08 09

Apply